Menu

Veloverstået inspirationsseminar

image Christoffer Olsen holdt oplæg for de fremmødte
Tobias Halskov
03. februar 2019 kl. 11:42
Der var lørdag den 2. februar fint besøg hos VSK Aarhus fra Lyngby BK, da U+ træner Christoffer Olsen holdte inspirationsseminar for de fremmødte trænere.

Dagen bestod af inspirationstræning for de fremmødte VSK-trænere. Lyngby-træneren viste hvordan en elitetræning ud fra Lyngby BKs principper kan se ud, hvor fokusset var fra fase 1 til fase 2. Derudover holdte han et oplæg om hvordan Lyngby laver fællestræning med deres A/B og B/C spillere.

VSK’s sportslige koordinator Anders Hall, som havde arrangeret dagens seminar, var rigtig glad for besøget.  

- At få Christoffer på besøg er bare startskuddet af, hvad vi som klub vil gøre af tiltag for at dygtiggøre vores trænere samt gøre VSK til et attraktivt sted at være. Vi er rigtige glade for, at Christoffer ville tage tid ud af sin kalender for at komme på besøg og dele ud af sine erfaringer, som har fået fra Lyngby. Christoffer kom med mange spændende eksempler, som vi i VSK kan gøre brug af i fremtiden, udtaler Anders Hall.

VSK’s U13-træner Simon Juhl var en af de deltagende trænere ved lørdagens seminar. Det fortryder han ikke.

- Det var fedt at få inspiration fra en dygtig træner med et stort engagement. Er sikker på, at dette er starten på udviklingen af en ny kultur i vores fodboldklub, hvor vidensdeling , samspil mellem trænere og kompetenceudvikling skal være nøgleprincipperne. Der var plads til indspark, udfordrende spørgsmål og en god debat omkring det vi alle sammen brænder for. Det var et godt indspark til ens trænergerning med øvelser, nye vinkler og faglighed på højt plan fra Christoffer og det er altid inspirerende og brugbart, fortæller VSK-træneren.

Anders Hall er for nyligt blevet ansat, som sportslig koordinator hos VSK Aarhus.

Luk