Menu

STEM PÅ VSK Aarhus som 'Årets Forening'

image
01. november 2019 kl. 15:04

VSK Aarhus har meldt sig på banen og har gjort sig tilgængelig for, at blive nomineret som årets forening. Det har klubben valgt efter følgende begrundelse 

Foreningen VSK Aarhus har stadigvæk relativt få år på banen som selvstændig forening. Men dens historie er bygget op omkring to traditionsklubber i den nordlige del af Aarhus. Den nye fodboldklub i Nordbyen har efterhånden manifesteret sig som det fodboldtilbud med størst tiltrækningskraft. Det bunder delvist i det privilegium at have adgang til et anlæg, som de fleste andre fodboldklubber ville være misundelige på.

Tilsæt derefter et differentieret fodboldtilbud, hvor man uanset niveau eller ambitioner har trænerne som sørger for, at mere end 1300 mennesker uge efter uge får sved på panden og stimuleret sine fodboldabstinenser. Det tænder en gnist i enhver med en gemt iværksætter at gå en tur rundt på anlægget. Der ligger nærmest et latent uforløst potentiale som bare skriger på at blive indfriet.

Derfor bliver VSK Aarhus også klubben hvor man kan drømme stort og tænke anderledes ift. hvordan man kan drive og udvikle foreningslivet. Foreningslivet bliver fortsat en vigtig grundsten i det som skaber en fælles identitetforståelse for os som danskere. Derfor er VSK Aarhus 'Årets Lokale Forening', fordi den udvikler mennesker, skaber et trygt og inspirerende miljø, som bliver samlingspunkt for beboerne i nærområdet.

Men som samtidig dyrker en mangfoldighedskultur hvor alle skal kunne føle sig velkomne.

Luk