Menu

Klub1000 donerer 10.000 til kunstgræsprojektet

image Med klub1000's donation er græstæppet snart fortid
10. december 2019 kl. 23:57

VSK Aarhus har igangsat et særdeles spændende og gavnligt projekt for hele klubben, men også dens lokalområde. Vejlby er et boligområde som boligentreprenørerne har fået godt øje på, og det kan man roligt forstå. Men nok om boligudvikling i danmarks næststørste by og tilbage til dét, som det i virkeligheden handler om. Nemlig, Kunstgræs! 

Klub1000 har kigget årsregnskabet igennem, og har valgt at indbetale hele 10.000 kr. til kunstgræsprojektet. Dette vil vi fra klubbens side, selvfølgelig sige ti-tusinde gange tak for!

Hvem er klub1000?

Klub1000 er en samling af tidligere Skovbakkespiller og/eller VSK støtter, som i en årrække har samlet kræfterne med det fælles formål, at vedligeholde gamle bekendtskaber og nyde synet af den nye generation fodboldspillere i Aarhus Nords kommende fodboldmidtpunkt. 

Læs mere om klub1000 - Klik Her - 

"Dette projekt er selvfølgelig noget som rammer kernen af, hvorfor klub1000 overhovedet eksisterer. Vi har i vores tid nydt massivt godt af dette fodboldanlæg, og selvom fodbolden sikkert også var rund dengang jeg spillede, så er der sket en helt vild udvikling. Med denne donation glæder vi os til at nyde synet af fodbold på Vejlby Stadion i fremtiden". Siger Karl Ove Pedersen, mangeårig Skovbakken-fodboldspiller og stadigvæk aktiv leder i VSK-regi. 

Fra projektgruppen omkring crowdfunding vil vi gerne sige mange tak for donationen og vi håber på, at flere vil følge trop, så vi kan give hinanden den bedst mulige julegave,

Mvh Jakob Tougård, Alexander Brandt & Poul Jeppesen. 

 

Hvis du vil støtte har du følgende muligheder:

  1. Du kan overføre penge til projektet gennem dette Direkte link                                                                                 NB: Hvis du vil have dit navn + donation på hjemmesiden samt støttetavle, skal du afkrydse feltet med samtykkeerklæring i forbindelse med donationen
  2. Bankoverførsel: Hvis du foretrækker at donere via bankoverførsel, kontakt Poul Jeppesen på (laurapoul@os.dk)

Vi opdaterer løbende denne side med bidragsydere.

Luk