Menu

Jule- og nytårshilsen fra formanden

image
20. december 2024 kl. 20:08

𝐊æ𝐫𝐞 𝐚𝐥𝐥𝐞

 

2024 har på mange måder været et begivenhedsrigt år for vores fodboldklub - VSK Aarhus.

 

2024 var året, hvor vi sagde farvel til det gamle Vejlby Stadion og goddag til det midlertidige stadion, hvor vi får besøg af vores venner fra AGF. 

 

Der er mange fantastiske historier om fodbold og fællesskaber i vores klub, men jeg tillader mig at fremhæve nedenstående:

 

𝐑𝐞𝐨𝐫𝐠𝐚𝐧𝐢𝐬𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐠 𝐚𝐧𝐬æ𝐭𝐭𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐚𝐟 𝐝𝐢𝐫𝐞𝐤𝐭ø𝐫

2024 var også året, hvor vi på alle måder har styrket vores fodboldklub organisatorisk. Vi har reorganiseret den sportslige ledelse, og formået at styrke vores brand som klub med en stærk kommunikations- og SoMe-afdeling. Ansættelsen af Jens Isbak som direktør er jeg særdeles glad og stolt over. Vi er en stor fodboldklub, der skal balancere elitesegment og ambitioner med breddefodbold og deltagelsesmuligheder for alle.  

 

𝐅𝐥𝐨𝐭𝐭𝐞 𝐫𝐞𝐬𝐮𝐥𝐭𝐚𝐭𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐝𝐲𝐠𝐭𝐢𝐠𝐞 𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞 𝐢 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐮𝐧𝐠𝐝𝐨𝐦𝐬𝐚𝐟𝐝𝐞𝐥𝐢𝐧𝐠

Vi har en stor og ambitiøs ungdomsafdeling, hvor flere spillere deltager på tværs af hold og årgange. Det er positivt, at vi har en klub, hvor vores spillere har mulighed for at blive matchet på udfordrende niveauer. 

Vores trænere gør et kæmpe arbejde for at supportere en individuel fodboldfaglig udvikling hos alle spillere, men de har samtidig øje for fællesskabet. Vi har igangsat flere traditioner med fælles spisning, Match Day og turneringer, hvor flere årgange tager afsted sammen - og vi har flere fællesskabende traditioner i støbeskeen i det nye år.

 

𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐤𝐚𝐦𝐩𝐞𝐧𝐞 𝐦𝐨𝐝 𝐀𝐚𝐫𝐡𝐮𝐬 𝐅𝐫𝐞𝐦𝐚𝐝 𝐨𝐠 𝐀𝐆𝐅

En flot sportslig præstation af Cheftræner Jens Gjesing og drengene på 3.division, men også en fantastisk følelse af fællesskab, da kampene blev spillet med over 1000 tilskuere på kunstgræsbanen og 3800 på Ceres Park. Begge kampe blev supporteret af en flot marketingkampagne med overskriften "Aarhus er blå", hvor VSK Aarhus fik positiv omtale i flere store og lokale medier. 

 

𝐀𝐆𝐅 𝐊𝐯𝐢𝐧𝐝𝐞𝐟𝐨𝐝𝐛𝐨𝐥𝐝 𝐨𝐠 𝐕𝐒𝐊 𝐀𝐚𝐫𝐡𝐮𝐬

I 2024 kom der en organisatorisk ændring i ejerstrukturen AGF Kvindefodbold ApS. 

 

AGF Kvindefodbold er drevet af AGF Kvindefodbold ApS, som siden sin stiftelse for fire år siden er ejet af AGF A/S, IF Lyseng og VSK Aarhus.  IF Lyseng valgte at udtræde af anpartsselskabet bag AGF Kvindefodbold. 

 

Vi er i VSK Aarhus fortsat glade for at være en del af AGF Kvindefodbold, og jeg ser ændringen i ejerstrukturen som en mulighed for at intensivere vores fokus på fællesskabet omkring fodbold for piger og kvinder på tværs af niveau og ambitioner.

 

𝐎𝐩𝐫𝐲𝐤𝐧𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐠 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛 𝐢 𝐬𝐞𝐧𝐢𝐨𝐫𝐚𝐟𝐝𝐞𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧

Vores seniorafdeling har formået at skabe fantastiske miljøer på og uden for banen. Ydermere bød sæsonen også på en række oprykninger for henholdsvis jyllandsserie kvinder (endda ubesejret) og serie 1 kvinder. På herresiden var der oprykning til både  jyllandsserie 2  og serie 3.

 

𝐔𝟏𝟑 𝐩𝐢𝐠𝐞𝐫 𝐯𝐚𝐧𝐝𝐭 𝐆𝐣𝐞𝐧𝐬𝐢𝐝𝐢𝐠𝐞-𝐥𝐞𝐠𝐚𝐭

Vores U13 piger vandt et legat fra Gjensidige Drømmelegatet til et træningsophold på BGI-Akademiet til en værdi af 25.000 kr. 

 

𝐕𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐂𝐏-𝐡𝐨𝐥𝐝

VSK Aarhus og Elsass Fonden har startet et fodboldhold op for børn og unge med CP eller lignende funktionsnedsættelse, og de rider på en bølge af succes. I december deltog de i et indendørsstævne, hvor alle kampe i puljen , semifinalen og finalen blev vundet. Vi er mega stolte af jer!

 

𝐅𝐨𝐝𝐛𝐨𝐥𝐝𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞

For andet år i træk afholdte VSK Aarhus vores helt egen fodboldskole i sommerferien. Det var en stor succes med over 200 deltagere.

 

𝐓𝐀𝐊

Tak til alle vores spillere. I repræsenterer VSK Aarhus fornemt - både på og uden for banen. 

 

Tak til forældre, der støtter op om vores klub til sociale arrangementer, kørsel, trøjevask etc. 

 

Slutteligt, vil jeg gerne takke alle frivillige, trænere og ansatte i vores klub. I gør et kæmpe stykke arbejde, og foreningslivet i Danmark eksisterer (og blomstrer) på grund af gode kræfter som jer. 

 

Jeg vil gerne ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. 

 

Jeg glæder mig til 2025. 

 

Vamos VSK!

 

De bedste hilsener

𝘔𝘢𝘳𝘵𝘪𝘯 𝘊𝘩𝘳𝘪𝘴𝘵𝘦𝘯𝘴𝘦𝘯, 𝘧𝘰𝘳𝘮𝘢𝘯𝘥 𝘧𝘰𝘳 𝘝𝘚𝘒 𝘈𝘢𝘳𝘩𝘶𝘴

Luk