U16: Vi forventer et spændende forår
VSK Aarhus U16, årgang 2001 oplevede som helhed en efterårssæson med op- og nedture. U16 rækken stillede i efterårssæsonen med 4 hold, som henholdsvis var repræsenteret i række 2, 1 og to hold i mesterrækken. Her blev det overordnet set til en oprykning for 1. holdet, overlevelser for 2. holdet, en midterplacering for 3. holdet, samt en sæson med få kampe og en 3. plads til 4. holdet.
Førsteholdet formåede på fornemvis at rykke op i vest 2, oven på en række flotte resultater mod henholdsvis Tst Fodbold, Aarhus Syd FC og IF Lyseng. Sæsonen blev derfor sluttet af med 5 sejre, 2 uafgjorte og blot et enkelt nederlag. Førsteholdet kan derfor se frem til en forårssæson, hvor man er kommet i pulje med BMI, Engum UI, Odder IGF, Vinding SF samt Aabyhøj IF.
2. holdet måtte på trods af en stærk forårssæson, med oprykning fra række 1, se sig henvist til en sidste plads i efterårssæsonen i mesterrækken. Holdet startede ellers flot ud med en 4-1 sejr over VRI, men måtte i resten af sæsonen nøjes med et enkelt point i 7 kampe. Holdet fortsætter dog i rækken i forårssæsonen 17’ og ser derfor frem til en udfordring, hvor man stadig venter lodtrækning af grupper.
3. holdet oplevede en middelmådig sæson, som dog gik efter holdets kollektive forventninger. Med 4 sejre, 2 uafgjorte og 4 nederlag, måtte 3. holdet se sig slået af gruppens stærkeste hold, HOG og Hornslet IF. Det placerede holdet på en samlet 3. plads, som derfor betyder, at 3. holdet i forårssæsonen igen er at finde i række 1.
4. holdet måtte igennem en svær sæson med blot 3 spillede kampe. Holdet havde sæsonen igennem svært ved at stille hold, hvilket resulterede i 2 skrivebords nederlag. Sæsonens højdepunkt var at finde i sæsonens eneste sejr mod AC Norddjurs/GBIF, i en kamp der endte med 3-1 til VSK Aarhus. Efterårssæsonen 2016 skulle desværre også være den sidste for årgang 2001s 4. hold, da holdet blev lukket på grund af manglen på spillere.
Årgangen etablerede ligeledes et 5. hold som spillede 7. mands. Holdet gik ubesejret igennem sæsonen med en imponerede målscore på 44-8. Sæsonens højdepunkt bød på en 12-0 sejr over Svej/Svejbæk IF, med hele 3 målscorere med 2 mål, hvor resten var fordelt ud på resten af holdet. Holdet blev styret af den højt profilerede manager, Gulle, som førte holdet igennem en imponerende sæson.
Forårssæsonen 2017 bliver taget imod, med en del ændringer i trænerteamet. 1. holdets assistent, Alexander Sten, besluttede sig for at drage tilbage til sine rødder i Aalborg. 2. holds træneren Nikolaj Qvist, besluttede sig også for at søge nye græsgange i Aarhus, hvor han nu er med i den nystartede forening ”Idrætsforeningen ved Ceresbyen”. Til sidst blev det også til et farvel til Jakob Lauridsen, som stoppede i forbindelse med lukningen af 4. holdet. Vi ønsker dem det bedste fremover, og fremsender en stor tak for deres engagement med årgangens drenge.
Det betyder derfor at 2. holdet er blevet overtaget af en gammel kending på årgangen, David Stylsvig Madsen, som tidligere har arbejdet med 3. holdet. Jim Birger-Christensen fortsætter som årgangsansvarlig og cheftræner for 1. holdet, David Stylsvig Madsen agere både 1. holds assistent og ansvarlig for 2. holdet, hvortil Daniel Lauridsen fortsætter som træner for 3. holdet.
Vi ser frem til den kommende sæson!