VSK Aarhus drager til Brøndby med tro på tingene
VSK Aarhus indledte sæsonen i lørdags mod Fortuna Hjørring og gæster altså søndag Brøndby IF. Dette det sværest mulige startprogram, men ikke noget Hans Paarup skælver over.
Vi skal jo møde alle hold, og kommer vi fra start med to nederlag i de to første runder er der ingen som vil kigge skævt til os. Når det så er sagt så er jeg da rigtig træt af at tabe til Fortuna Hjørring for jeg synes vi spiller en rigtig god kamp og er gode i vores opbyggende spil, hvilket da også giver os en masse chancer, som desværre kun resulterer i det ene mål. Men ingen tvivl om at spillet i den kamp giver tro på tingene inden Brøndby kampen.
De sidste mange mange sæsoner er mesterskabet blevet afgjort i de indbyrdes kampe mellem Fortuna Hjørring og Brøndby IF da disse to hold ellers har gjort tæt på rent bord i mod de øvrige hold. Dette fik dog noget af et knæk, hvor Brøndby blev taberdømt, 3-0, efter brug af en karantæneramt spiller i et opgør mod oprykkerne fra FC Nordsjælland som de ellers smadrede med 6-1. At det ”nederlag” får en betydning i opgøret tror Hans Paarup ikke på
Jeg tror de er irriteret over det. Men uanset om de i dag stod med 0 eller 3 point så tror jeg ikke det ændrer deres tilgang til kampen. Det er stadig et rigtig godt hold vi skal møde og vi er nødt til at spille op til vores bedste for at få point med hjem til Aarhus.
Om det bliver til point kan du se når kampen fløjtes i gang søndag kl. 14.00. Kampen kan livestrames direkte via Mycujoo.tv