Menu

VSK 1. divisions kvinder spiller i kval-ligaen til foråret

Torben Skjøtt
23. november 2016 kl. 21:11

I andet forsøg lykkedes det. Oprykningen til at spille i kval-liga i foråret, kom efter 0-0 på Lyseng idrætsanlæg lørdag eftermiddag. Holdet kunne selv have afgjort det i weekenden forinden, men pigerne måtte gå fra banen efter et ærgerligt nederlag. 
Kampen i Lyseng havde meget stor betydning for både VSK og Lyseng. Vi kunne nøjes med 1 point, mens Lyseng skulle have en sejr for at sikre sig til kval-ligaen.

Det var tydeligt, at begge hold havde forberedt sig grundigt til kampen. Ingen af holdene havde mange scoringschancer, da de 2 forsvar stod rigtig godt. Dog kunne de orange have slukket lyset for VSK midt i 2. halvleg, men den blev heroisk reddet på stregen. Det uafgjorte resultat, var der intet at indvende imod. Desværre for Lyseng, vandt SønderjyskE deres kamp, og dermed blev Lyseng sorteper.
Så champagnen sprang og VSK’ernes jubelsang, kunne høres af de ca 100 tilskuere, som var mødt frem på kunstbanen i Lyseng.

Som cheftræneren sagde i omklædningsrummet: jeg er pisse stolt over det vi i fællesskab har nået i dette forår. Lad os gøre det endnu bedre i foråret, og vise ASA og Varde hvordan vi får flere point i kval’en i 2017.


Lad det være slået fast at dette efterår har været rigtig flot, med 7 sejre, 4 uafgjorte og 3 nederlag. Med en 1. plads og en målscore på 32-16 og 25 point, er det en flok glade og stolte piger der går på en fortjent vinterpause. Til foråret møder vi Sundby, Næsby, Varde, SønderjyskE og Odense Q. Det bliver til et par drabelige ”lokalopgør” mod SønderjyskE og Varde, da flere af spillerne kommer fra de 2 byer - og hvem vil ikke gerne tæve sine tidligere holdkammerater....!


OG FRA TRÆNERNE SKAL DER LYDE ET: GODT GÅET TØSER!!!!

Luk