Sikker 2-0 sejr over gæsterne fra Odense Q
Lørdag kl. 13.00 blev det til en 2-0 sejr på Vejlby Stadion foran 125 tilskuere. Kampen startede i øsende regnvejr, men i løbet af kampen klarede det op ligesom spillet på banen også blev bedre og bedre. Første halvleg var dog en chancefattig en af slagsen for begge holds vedkommende, men i pausen blev der uddelt taktiske dessiner fra VSK Aarhus' trænerteam. Dessiner som betød at Rikke Bøttcher fra sin venstre kant skulle trække mere ind i banen.
Dette gav pote efter 55 minutter, hvor en dybdeaflevering ramte Rikke Bøttcher som kynisk udplacerede Odenses målmand, Laura Worsøe, og gjorde det til 1-0.
VSK Aarhus fortsatte med at dominere kampen, og i det 75. minut begik Odense frispark lige ud for feltet. Et frispark som VSK Aarhus profilen Janni Thomsen skulle tage og via en afretning fra Line Munk Nielsen snød målmanden og gjorde det til 2-0.
Efter kampen fangede vi en tilfreds cheftræner Hans Paarup til et interview. Hør det nedenfor og se også de to mål:
1-0 efter 55 minutter ved Rikke Bøttcher
2-0 efter 75 minutter ved Janni Thomsen