Sæsonafslutning, sejr og måske årets mål på Vejlby Stadion?
Inden kampen var det også annonceret at cheftræner Henrik V. Andersen, Mille Poulsen samt stadionspeaker Jacob Jørup havde sidste kamp i klubben. I denne omgang.
Og det blev en god afslutning for alle på Stadion. En sikker 3-0 sejr, hvor vi dog skulle helt hen i det 59. Minut før Jannie Thomsen kunne bringe hjemmeholdet foran 1-0. Se målet nedenfor
Det var VSK Aarhus som sad på kampen med enkelte chancer til BSF, men det blev aldrig rigtig farligt og VSK Aarhus fortsatte sin dominans, og derfor kunne Christina Ravn gøre det til 2-0.
Få øjeblikke efter 2-0 scoringen kunne anfører Sif Rykær score til 3-0 på hvad der måske blev sæsonens flotteste scoring på Vejlby Stadion.
Om scoringen udtalte hun efterfølgende:
Jeg havde haft et par chancer i løbet af kampen til at øve mig, og det var ved at være sidste udkald hvis jeg skulle have en scoring her i forårssæsonen. Og det kom, og det var da et af de bedre mål i min karriere.
Med 3-0 sejren rendte VSK Aarhus forbi BSF og endte på en 3. Plads efter bronzevinderne fra Kolding Q. Efter sejren havde den afgående Cheftræner Henrik Andersen denne kommentar:
Det var en fortjent sejr, og det er rigtig rart at slutte sådan af og få rangordenen på plads. Med det jeg har set i foråret og hvis pigerne kan holde sammen måske med 1-2 tilføjelser så tror jeg at næste sæson kan blive rigtig god for klubben. Spillemæssigt har vi taget rigtige store skridt og nu skal der bare bygges på holdet. Sif scorer et fremragende mål. Godt oplæg og en rigtig god afslutning på sæsonen.