Menu

Ingen eksperimenter i aftenens pokalkamp mod AaB

image
Michael Lynge
01. november 2017 kl. 10:34
Onsdag aften ligger AaB græs til 2. Runde i Pokalturneringen hvor VSK Aarhus er det gæstende hold.

I sidste sæson spillede AaB i 1. division, men rykkede ned og spiller i dag i Kvinde serie Vest. På forhånd er Nordjyderne derfor ikke levnet mange chancer, når de skal op imod 3F Liga gæsterne fra Aarhus.

Vi vil ikke eksperimentere for meget i denne kamp. Det handler for os om at få noget rytme og selvtillid og derfor kommer vi ikke til at lave mange udskiftninger på holdet. Måske en enkelt eller to udover den nødvendige udskiftning på venstreback, hvor Anna Graversen blev alvorligt skadet i weekendens nederlag i Brøndby, fortæller Henrik V. Andersen.

 

AaB er et af de få hold i Danmark, hvor et etableret Superligahold har øget fokus på kvindeholdet. Netop den udvikling ser Henrik V. Andersen positivt på, men er heller alt for optimistisk på nuværende tidspunkt.

Jeg synes det er spændende at nogle af de store fodboldklubber også kigger kvindernes vej, men jeg forventer ikke, at der kommer et boom i den retning. Men det at nogle hold starter gør at der kommer noget andet økonomi ind i kvindefodbolden, som kan være med til at fortsætte udviklingen. Men at tro på alle klubber fatter interesse for dette tror jeg desværre ikke på.

 

I weekenden mødte VSK Aarhus på udebane de forsvarende mestre fra Brøndby. En kamp som endte med et sviende 6-0 nederlag til VSK Aarhus.

Til kampen i aften er der nogle ting vi skal have rettet op på ifht. weekendens nederlag. Vi skal glemme alt om taktik og andet i den retning. Det handler om vores indstilling til kampen. Jeg synes vi i weekenden var alt for langt væk fra det niveau en modstander som Brøndby kræver. Vi er pisket til at vinde vores dueller og være på. Specielt i første halvleg i Brøndby, synes jeg vores indstilling er det værste i min tid i klubben. Så i aften skal vi ud og vise at det niveau vi viste i Brøndby, ikke er det niveau vi normalvis har fortæller Henrik Andersen og fortsætter

Pokalturneringen betyder rigtig meget for holdet. Sidste år taber vi med 1-0 til Varde, og kan så efterfølgende se Varde gå hele vejen til finalen og få en stor oplevelse ud af det. Vinder vi i aften så er vi i kvartfinalen og så er vi kommet et skridt tættere på en stor oplevelse som en pokalfinale helt klar er.

 

Kampen mod AaB fløjtes i gang kl. 19.00 og spilles i Aalborg

Luk