Menu

Henrik Andersen: Vi kommer ikke til at skøjte henover Varde

image
Michael Lynge
03. november 2017 kl. 16:18

I midtugen var VSK Aarhus 3F Liga hold på besøg i AaB, hvor 4. Runde af årets Pokalturnering blev spillet. Forud for kampen havde Henrik V. Andersen udtalt:

Til kampen i aften er der nogle ting vi skal have rettet op på ifht. weekendens nederlag. Vi skal glemme alt om taktik og andet i den retning. Det handler om vores indstilling til kampen. Jeg synes vi i weekenden var alt for langt væk fra det niveau en modstander som Brøndby kræver.

Pokalkampen endte da også med en stensikker 6-0 sejr til de blåblusede gæster, så det var en tilfreds cheftræner der kunne køre med holdet hjem fra Aalborg.

Indstillingen til Pokalkampen var i orden og spillerne arbejdede det de kunne og gjorde som aftalt.

I perioder var kampen lidt for rodet. Vi spiller ikke vores bedste kamp selvom vi vinder 6-0. Vi kunne have vundet meget større. Vi brænder mange store chancer og holder AaB på en enkelt chance i kampen fortæller Henrik V. Andersen.

Sidste sæson spillede AaB i 1. Division, men rykkede ned i Kvinde serie Vest. Forskellen på 3F Ligaen var da også til at få øje på.

På indstilling og taktik er vi meget lig. Den store forskel er tempoet og den hastighed vi får flyttet vores spillere på. På det tekniske niveau er der også en forskel og så synes jeg at det med tydelighed bliver vist at vi er dem fysisk overlegne Den sidste halve time tror jeg dårligt de kommer på vores banehalvdel med et angreb. Så ja, jeg var en tilfreds træner efter kampen. Vi kom videre, holdt nullet, og scorede 6 gange. Det var en pokalkamp og de kan volde problemer, hvilket vi også så at Kolding og Varde oplevede.

I dag gælder det så Varde i 3F Ligaen. Varde som vandt deres pokalkamp mod Randers Freja med 2-1 og fik lidt fornyet tro på tingene efter deres træner Jesper Callesen fornylig udtalte til Jyske Vestkysten.

- Det er ærgerligt, men vi må bare erkende, at vi er overmatchet i 3F Ligaen. Det var vi godt klar over, inden sæsonen startede, og nu må vi bare arbejde fremad mod forårssæsonen.

Det er da også en VSK Aarhus træner som forventer en sejr – Om end han også er klar over at Varde tidligere har voldt VSK Aarhus problemer. Bl.a. 0-0 og 0-1 i sidste sæson.

Vi skal udvise parathed og vinde vores nærkampe. Vi skal sætte os igennem og ikke være ukoncentreret. Det er vigtigt at vi kommer med den rette indstilling og udtryk. Vi er ikke uenige i at vi skal vinde, men vi kommer ikke til at skøjte henover Varde. Vi har ikke råd til at tabe i de sidste kampe i grundspillet og jeg kan garantere, at der ikke er nogle spillere, som går på banen i dag og tror at vi vinder en sikker 5-0 sejr. Vi skal have respekt for at Varde kommer og være bevidst om den udfordring der venter, fortæller Henrik Andersen

Kampen i dag skal give 3 point for at holdet kan holde trit med BSF og Kolding Q. To hold som i øvrigt møder hinanden i dag kl. 12.30. Kolding Q og VSK Aarhus tørner derefter sammen i næste spillerunde den 11. november.

Vi skal fortsætte vores gode takter fra midtugens kamp i dagens kamp. At vi har Kolding som modstander på næste lørdag er ikke noget vi bruger krudt på at forholde os til. Vi fokuserer på den ene kamp i dag og i morgen søndag, kan vi så kigge frem mod Kolding kampen, som naturligvis også er en spændende kamp. 

 

 

Luk