Menu

Hans Paarup: Vi skal dominere kampen i dag

image
Michael Lynge
17. august 2019 kl. 08:42
Der er endnu en gang dømt top mod bund når VSK Aarhus i dag kl. 13.00 spiller mod oprykkerne fra FC Nordsjælland, som har fået en forrygende start med 7 point efter de første 3 kamp. Modsat har VSK Aarhus kun hentet 1 point i ligeså mange forsøg så der venter aarhusianerne en svær kamp på kunstgræsbanen i Farum.

Begge hold har inden dagens opgør haft fornøjelsen af at møde de to forhåndsfavoritter fra Fortuna Hjørring og Brøndby. Og det er altså FC Nordsjælland som er kommet bedst fra de to opgør med henholdsvis en uafgjort og en skrivebordssejr (tabte oprindeligt 6-1 til Brøndby, men Brøndby blev siden taberdøbt pga. brug af karantæneramt spiller). Derudover vandt FC Nordsjælland i seneste spillerunde med 1-0 på udebane i mod BSF.

Bookmakerne er da også ude med odds som viser FC Nordsjælland som favorit til at snuppe de tre point – Vi fangede Cheftræner Hans Paarup som sad på Molslinjen på vej mod Sjælland og forelagde ham de odds.

Nu ønsker jeg ikke at kommentere på bookmakeres odds, men jeg synes da det er en fair betragtning at anskue FC Nordsjælland som favoritter. De har fået en rigtig god start og spiller på hjemmebane på kunstgræsbanen, mens vi kommer fra at have spillet en masse kamp på græs. Så ja, de er en lille favorit men større favorit vil jeg da heller ikke sige de er.

Det er sjældent set at en oprykker fra 1. division rykker i Kvindeligaen og fra start spiller lige op med de bedste. Det har FC Nordsjælland dog bevist at de kan, og det skyldes bl.a. at de har oprustet med flere prominente navne, heriblandt Olar fra Fortuna og Line Røddik fra AJAX.

De har en Kathrine Larsen på mål og så har vi set deres kampe fra de første runder og må sige at en spiller som Olar virkelig fylder meget. De har fået et rigtig stærkt hold.

Dagens Kamp spilles som nævnt på Kunstgræsbanen – Det giver ofte anledning til debat fra modstanderholdene, men det passer Hans Paarup og VSK Aarhus ganske udmærket at kampen skal spilles på det jævne underlag.

Vores træning i går havde vi flyttet til kunstgræsbanen for lige at få lidt tilvænning og det er klart at det giver jo forudsætninger for at spille bolden langs græsset hvilket passer os godt. Vi vil prøve at dominere kampen fra start og det skal være vores målsætning at det spil vi så i 2. halvleg mod KoldingQ i onsdags skal være det udtryk vi kommer med i dagens kamp.

 

Kampen i dag fløjtes i gang kl. 13.00 og spilles på Farum Park og kan også livestreames via Mycujoo

 

 

 

Luk