Første kamp i Slutspillet og den 3. kamp i 2018 mod Brøndby IF
Det er derfor en VSK Aarhus trup, som har fuldstændigt styr på hvad der skal for at få en god start på Slutspillet. Cheftræner Henrik V. Andersen uddyber:
I dagens opgør skal vi finde tilbage til basen. Det glemte vi i vores seneste kamp mod Brøndby IF, hvor vi ikke var organiseret som vi er nødt til at være når vi møder så godt et hold. Vi så hvordan Brøndby i pokalkampen kunne finde de forskellige mellemrum og skabe flere chancer, der gav dem 3 mål i første halvleg. Udover at stå noget bedre på banen så er vi også nødt til at være en smule farligere oppe foran. Vi skal ture at presse dem højt og så tror jeg nok at vi skal kunne drille dem, ligesom vi gjorde i den første pokalkamp.
Brøndby IF og Fortuna Hjørring er med afstand de to bedste hold i 3F Ligaen. Om forfølgerne er kommet tættere på er ikke klart, men det kan konstateres at midterfeltet er blevet bredere:
I sidste sæson var kampen om 3. Pladsen et opgør mellem os og Kolding Q. I denne sæson har BSF virkelig gjort det godt, men kan Odense Q vinde i Ballerup i første opgør så har vi en kamp om 3. pladsen fra start som står mellem fire hold, hvilket må siges at være rigtig godt for spændingen i ligaen.
Ifht. VSK Aarhus egne chancer for at fastholde bronzemedaljerne, fra sidste sæson, er Henrik V. Andersen heller ikke bleg for at tro på egne holds evner:
Vi mener at vi er det bedste hold efter Brøndby og Fortuna. Hvis vi kan undgå alt for mange skader og afbud i foråret, og kan holde fast i stammen så ser jeg muligheden for bronze som ganske gode. Det altafgørende er at vi spiller op til det niveau, som vi ved at vi har. Vi er bagud på point fra start, så vi har ikke råd til at smide ret meget imod vores direkte konkurrenter. Ja vi skal faktisk rydde bordet i de indbyrdes opgør. På den baggrund er vi presset men det lever vi fint med.
Direkte adspurgt om BSF eller Kolding Q er den største konkurrent til bronzen skal der lige lidt betænkningstid til:
Jeg ser lige nu BSF som vores største konkurrent. De er fremadstormende og har virkelig tur i den. På den anden side så har Kolding Q rutinen. De har en stor flok spillere, som har været med i mange år. Jeg køber ikke den med at de er urutineret og ikke sammenspillet. Det der bliver spændende at følge er at se om BSF kan håndtere presset. Det kan godt sætte sig lidt i hovederne på spillerne og det må vi se om de kan håndtere.
Kampen i dag fløjtes i gang kl. 12.30 og lige umiddelbart efter går VSK Aarhus Herrerne på banen, hvor de i 2. Division skal sende Hillerød hjem med 0 point