Menu

Christina Ravn: Jeg glæder mig helt vildt til aftenens Super Match

image Fotograf: Foto Trine / Vildmedfoto.dk
Michael Lynge
14. august 2019 kl. 07:17
Hun kom til i januar 2018 og har fra dag ét vist sig som en leder på og udenfor banen. Den 28-årige forsvarsprofil og anfører Christina Ravn har med sin ihærdige indsats, gode overblik og stærke lederegenskaber spillet sig ind som en af VSK Aarhus’ aller vigtigste spillere. 

Christina kommer oprindeligt fra Galten, og kom via Skovbakken til Vejle Boldklub, hvor hun spillede nogle sæsoner inden VSK Aarhus lokkede hende tilbage til Vejlby Stadion. Skiftet fra Vejle til Aarhus betød også topopgør mod KoldingQ

Mod Kolding er det altid tætte opgør, præget af nærkampe og et spørgsmål om, hvem der rammer dagen. Vi vil altid gerne vinde over Kolding og vice versa. Vi har tre vigtige point på spil, og vi skal være der for at tage dem alle på dagen, fortæller Christina Ravn

Christina Ravn var sammen med Cecilie Johansen til lancering af Gjensidige Kvindeligaen i slutningen af juli og fik på tætteste hold informationer om de mange nye tiltag der henad vejen vil ramme dansk kvindefodbold. 

Et af de første og tydeligste tiltag er Super Matchen, som dagens kamp mod KoldingQ er udnævnt til. Dette sætter selvfølgelig lidt ekstra pres på truppen

Nu har vi jo fået en forsmag på, hvad en “Super Match” kan give. Vi havde kampen i maj måned mod netop Kolding hvor vi er 680 tilskuere og med en 3-0 sejr sikrede os bronze. Vi håber selvfølgelig på samme udfald, både på antallet af tilskuere på stadion, men også på grønsværen, hvor vi forhåbentligt kan hente et godt resultat med god opbakning fra de mange fremmødte. Jeg glæder mig helt vildt!

Med en positionen som en af de bagerste spillere er der ikke meget plads til fejltagelser, hvis mål fra modstanderen skal undgås. Men udover de defensive pligter så fylder opbakningen fremad banen også meget i Christina Ravns bevidsthed som forsvarsspiller

Det vigtigste som forsvarsspiller er at hjælpe mine holdkammerater både fremad i banen, og i pres. Jeg har overblikket sammen med mine medforsvarer, og jeg kan med lyd hjælpe de forskellige i den retning der gavner holdet bedst i de enkelte situationer. Og så tager jeg selvfølgelig ansvaret, hvis jeg melder forkert og vi kommer i problemer, og gør alt, hvad jeg kan for at forsvare og forhindre scoringer. 

Udover den vigtige sidste skanse er Christina Ravn også holdets ubestridte frontfigur og bærer anførerbindet med stolthed. Dette gælder dels i kamp og til træning, hvor hun gerne går forrest men også udenfor banen er hun sit ansvar bevidst

Det vigtigste som anfører er svært at svare på. Men jeg kan sige, at jeg som anfører forsøger at gå forrest på banen i både spil og verbal assistance. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at hjælpe mine holdkammerater, dét er vigtigt for mig. Måske endda mere end hvad min egen præstation bliver. Jeg prøver dog at prioritere begge dele. Og ellers forsøger jeg at være tilgængelig uden for banen, til diverse arrangementer der er i og uden for klubben, og søger at dele, hvilken klub og hvilket hold, de unge piger på sigt kan se sig selv spille i og på. Det er vigtigt for mig at være et godt forbillede, for jeg har jo selv været ung og ambitiøs engang. Jeg har aldrig prøvet at være tæt omkring et senior tophold, så det at vi kan tilbyde dette nu i VSK Aarhus synes jeg er et skridt i den rigtige retning, fortæller Christina Ravn afslutningsvis.

 

Se pressemøde med Janni Thomsen, Hans Paarup og Christina Ravn forud for aftenens opgør på facebook via dette link:

 

Luk