Menu

Cecilie Johansen efter Pressemødet: Vi skal inspirere VSK-pigerne til mere fodbold

image På billede ses fra venstre Josefine Hasbo fra Brøndby IF, Christina Ravn og Cecilie Johansen fra VSK Aarhus
Michael Lynge
30. juli 2019 kl. 15:02
I dag var der fra DBU og Kvindedivisionsforeningens side indkaldt til pressemøde. Et pressemøde hvor Gjensidige blev præsenteret som hoved- og navnesponsor.

Alle 8 klubber fra Kvindeligaen var til stede med både trænere og spillere i det tætpakkede auditorium.

På pressemødet som blev styret af Heidi-Frederikke Sigdal var der foruden Ligachef Nicolaj Kaas og DBU-direktør Kenneth Ree også besøg fra chefen for kvindernes La Liga i Spanien Pedro Malabia. Der var derfor rigtig meget at tage med hjem for de fremmødte

Vi synes det var oplysende og informativt i dag. Det er nok det mest konkrete udspil vi har set i den tid vi har været med. Det er dejligt ambitiøst og vi glæder os til at komme i gang med det. Vi har jo set i de mange lande omkring os hvordan Kvindefodbolden boomer, og der har vi i Danmark ikke rigtig set det samme. Før nu,så det har vi store forventninger til udtaler VSK Aarhus anfører Christina Ravn.

 

I dag var mange journalister mødt frem, ligesom landstræner, fodbolddirektør og flere andre prominente navne havde fundet vej til Gjensidiges Hovedkontor hvor pressemødet fandt sted:

Alle dem der kommer i dag. Dels antallet men også de personer vi ser på tilskuererækkerne viser virkelig at det bliver taget seriøst. Også at opleve den gæstfrihed som Gjensidige igennem hele dagen har vist os tegner et seriøst billede overfor os spillere og Kvindefodbolden.

 

Meget af det der blev fremlagt i dag og som også tidligere er blevet kommunikeret ud til klubberne handler om kommunikation, eller mangel på samme. Et område hvor der generelt skal løftes på kvaliteten og mængden af det vi som klubber bidrager med. Ud over den generelle kommunikation vil pilen også komme til at pege på spillerne som i endnu højere grad end tidligere skal stå forrest og vise yngre piger at man godt må drømme om fodbold.

Jeg synes ofte det kan virke en anelse tabubelagt at sige man vil være professionel kvindefodboldspiller når jeg bliver spurgt. Bliver en 15-årig dreng og en 15-årige pige begge spurgt hvad de vil med deres fodboldkarriere og svarer de begge ”blive professionel”, vil man jo have en tendens til at sige pigen har urealistiske forhåbninger. Men med de ting vi ser og hører i dag så synes jeg bestemt vi er bevæget os i retning væk fra dette tabu. Vi skal turde drømme og vi skal vise vejen overfor de dygtige unge piger som flere gange om ugen trækker i træningstøjet og løber på banen her i vores klub, fortæller 19-årige Cecilie Johansen fra VSK Aarhus

 

 

 

 

Luk