Menu

18-0! sejr i Silkeborg

image
Michael
13. september 2018 kl. 14:48
Onsdag aften blev der spillet Pokalfodbold og her blev det til vaskeægte bøllebank da 3F Liga holdet mødte Silkeborg KFUM på Jysk Park i Silkeborg og vandt hele 18-0.

Med en så stor sejr er det på sin plads at spørge cheftræner Hans Paarup om hans umiddelbare reaktion på kampen

Uden at gøre nogle kede af det så tør jeg godt at sige det var spil til et mål. Det var en meget speciel kamp og jeg skal langt tilbage i tiden for at huske en større sejr. Det skal dog siges at værterne fra Silkeborg havde sørget for at give os alle en rigtig god oplevelse da vi skulle spille på Jysk Park (hvor Silkeborg IF spiller til dagligt) og derudover havde de glædet sig rigtig meget til kampen, så vi håber at alle fik en god oplevelse.

 

Gæsterne fra VSK Aarhus kunne ud over en masse skudtræning og høj moral også fået set en masse spillere an

Vi havde mulighed for at få Sille Struck og Louise Bendtsen på banen efter de har været ude med skader. Derudover fik vi også set nogle unge spillere an som på sigt kan gøre sig gældende i 3F Liga truppen, så selvom det blev til en storsejr kan vi da alligevel også tage nogle brugbare ting med os siger Hans Paarup.

 

Med sejren er VSK Aarhus videre til 3. runde som vil blive afviklet omkring den 24. oktober

 

Luk