Menu

1-1 i Odense i rundens Super Match

image
Michael Lynge
14. september 2019 kl. 16:56
OdenseQ lagde i dag kunstgræs til Rundens Super Match, hvor VSK Aarhus kom på besøg.

Der var på forhånd lagt op til fest og farver da OdenseQ til kampen havde sat alle sejl ind for at få skabt en god fodboldoplevelse på Marienlystcentret. Selvom opbakningen var stor til hjemmeholdet var det dog gæsterne fra Aarhus som kom bedst fra start og sad hårdt på spillet fra kampens begyndelse. Til trods for det store spilovertag blev det dog ikke omsat til store chancer, men snarere enkelte muligheder fra distancen. I den anden ende fik hjemmeholdet testet Katrine Svane et par gange men igen blev det heller ikke for alvor farligt.

Sådan fortsatte hele første halvleg - VSK som de dominerende og OdenseQ lurende på omstillinger. Mål, blev der dog ingen af og stillingen var derfor 0-0 var pausefløjtet.

Fra starten af 2. halvleg blev der sparket liv i kampen da Tenna Kappel gjorde det til 1-0 i det 46' minut. Det mål blev samtidig også startskuddet til at OdenseQ kom meget bedre med i kampen. Hjemmeholdet sad i højere grad på spillet, men formåede ikke at få scoret målet til 2-0. Dette blev straffet af gæsterne da Sofie Bloch for anden kamp i træk kunne finde vej til netmaskerne, du hun fra kanten af straffesparksfeltet kunne halvflugte bolden ind bag Sarah Jacobsen i Odense målet. Udligningen til 1-1 blev samtidig også det sidste mål i kampen og begge hold kunne derfor tage derfra med et enkelt point.

 

Se 1-0 målet her:

 

Se udligningen til 1-1 her:

Luk