VSK i baghjulet
VSK I BAGHJULET
Pinselørdag blev det til et knebent nederlag til topholdet fra Middelfart, der vandt 2-1 på kunstgræsbanen. VSK er nu 5 point efter FA2000 på andenpladsen. Langt fra drømmen om 2. division – og så alligevel ikke. Med lidt held kan VSK efter de næste to kampe være tilbage på en oprykningsplads. Det sker nemlig, hvis Middelfart i weekenden slår FA 2000 og VSK vinder sine to næste udekampe mod henholdsvis Næsby og FA2000.
Når man kan spille næsten lige op med det kommende 2. divisionshold kan det give selvtillid til de sidste tre kampe i turneringen. Lørdagens kamp mod Middelfart var næsten en tro kopi af den forrige hjemmekamp mod Middelfart. VSK har kontrol over spillet. Topscorer Tobias Bach banker bolden ind til 1-0 føring til VSK. Denne føring holder indtil ti minutter før slut, hvor Middelfart satser alt og kaster de store forwards, Malthe Boesen og Lester Hayes III frem i feltet og dynger bolde ind til dem. Netop indskiftede Hayes III udlignede, og kort før tid gjorde Jacob Linnet det til 2-1.
Forinden havde VSK-forwarden, Tobias Bach, scoret sit 16. mål og i øvrigt fjerde gang i træk mod Middelfart. Han satte dermed en tyk streg under sit talent og potentiale. Nederlaget er VSK eneste i slutspillet. Som sagt er der stadig muligheder for avancement, hvis VSK udnytter mulighederne fra sin position i baghjulet og vinder de næste kampe.