Menu

Nederlag i premieren

image
Klaus Goeg
20. marts 2018 kl. 08:13
VSK indledte kvalifikationsspillet med et nederlag på 4-2 til HIK på Gentofte stadion. I en målrig og underholdende kamp sikrede HIK sig foreløbig førstepladsen i puljen.

Hellerup-holdet startede aggressivt og allerede i første minut falder Lasse Petersen til jorden i straffefeltet. Dommeren giver i stedet Hellerup-spilleren en advarsel for film.

Det var der imidlertid ikke 10 minutter senere, da debutanten Jeppe Idskou tog et rush op ad fløjen og præcist smækkede bolden ind over til ”fodboldenglen”, Shawn Memory, der kom svævende og med et kraftfuldt hovedstød åbnede scoringen i 2. division 2018.

Føringen holdt indtil kort før halvlegen, hvor Gustav Therkildsen udlignede til 1-1.

I starten af 2. halveg bølgede spillet frem og tilbage indtil Carl Lange 12 minutter inde i halvlegen opsnappede en clearing og resolut udplacerede Magnus Wang i VSK-målet. 2-1 – en stilling, er holdt ind til midten af halvegen, hvor debutanten Jeppe Idskou igen rørte på sig. Da ingen turde tackle ham, sendte han resolut et velplaceret skud forbi HIK-målmanden. Dejligt med succes til Jeppe, der har gjort turen op gennem VSK-rækkerne.

Point blev det dog ikke til i premierekampen. Og igen blev en dommerkendelse (eller mangel på samme) kampafgørende i en 2. divisionskamp. Gustav Therkildsen gik til baglinjen – og bolden udover – i højre side. Men til tilskuernes store overraskelse reagerede den ellers velplacerede linjevogter ikke. I stedet blev bolden spillet tilbage på banen, hvor Jonathan ”Lålå” Nielsen udnyttede forvirringen til at score til 3-2. Kort efter blev det 4-2 ved den indskiftede Adam Smed, der trods omringet af 3-4 VSK-spillere uhindret kunne tage bolden ned og ekspedere den ind til slutresultatet 4-2. Resultatet betyder, at HIK bragte sig på førstepladsen mens VSK fortsat ligger under stregen

 

Luk