Ungt og smukt
Fredag 2. august, 18:30 VSK Aarhus - If Lyseng på VSKs mere eller mindre nyopførte kunstgræs. 19:00 AGF - SønderJyske, på snart afmonterede Ceres Park. Solskin, fadøl og pølser på begge adresser.
Hvad stiller man op?
Af uransagelige årsager indfandt vi os klokken 18:25 på kunstgræsbanen i Vejlby, det kom vi ikke på noget tidspunkt til at fortryde.
Sigurd Kilden - Vejlbys mest retfærdige mand - næst efter vores sidemakker og store VSK-entusiast Nikolaj Gonzalez, er i dag manden med fløjten og blæser således begivenhederne i gang.
Det er et skræmmende ungt VSK hold, som stiller til start i dag. Nikolaj, ham den retfærdige og min sidemakker, fortæller mig, at der ikke er en på over 25. Det må betyde at VSK går en lys fremtid i møde. Samtidig savner man lidt den gamle klassiske spiller, med en hårlinje på retræte, et par Copa Mundial svøbt om klovene og en arbejdsmoral, som oftest hører et andet årti til.
Af indfødte tæller vi to i start-11'eren, spydspidsen og målvogteren. Spydspidsen, Lucas Miguel, vokset op og modnet på Korshøjen og målvogter, Kasper Green, som med den fysik, han bærer rundt på, unægteligt både kunne være vokset op i Gallien eller oppe på Olympen - men vidst nok bare er fra Kanehaven.
Øst Londonsk finesse
Lynhurtigt forelsker vi os i VSKs nummer 17, Jonas Yderholm , fremragende teknik og en umættelig hunger efter at trække ind i banen og rive sig fri til skud. Min ven, Lasse Due, sammenligner ham straks med West Ham's Gerrard Bowen, tæt, kompakt og eksplosiv.
Det tegner godt.
Ud af ingenting får Lyseng dog listet en 0-1 føring ind i det 19. minut med en kølig inderside lagt til højre for førnævnte Kasper Green. Uretfærdighed har vi nok af i Vejlby.
I de næste 20 minutter bølger kampen let frem og tilbage, uden rigtig tilløb til en reducerende scoring.
Men i 41 minut spilles Jonas Yderholm fri i feltet og bliver sparket omkuld. En resolut fløjten og dommer, Sigurd Kilden, peger mod 11 meter pletten.
Det straffespark tager VSKs nummer 23, Blend Istrefi, sig af, og uden større besvær triller han den til højre for Lysengs ellers fremragende keeper, og reducerer dermed til 1-1 små tre minutter før pause.
Pølsesnak
Med den forløsning kan jeg ikke længere stå for duften af de pølser, der har stegt og spredt grillbarsk atmosfære udover kunstgræsset.
Den servering har fortjent et afsnit for sig selv, så her går vi til pause og jeg spiller let og elegant bolden videre, til min ven Simon Friis, som er en meget mere velbevandret herre indenfor netop “pølse med brød” scenen end mig, og her er, hvad han mener om den.
Lige når du kommer ind på anlægget, rammer duften af pølser dig med det samme.
Bag disken står en herre og agerer bartender, på et fadølsanlæg der intet fejlede. To haner, classic og pilsner.
Bag grillen sidder en ældre herre og vender pølserne på den Webergrill, som jeg vil tro, er taget med hjemmefra.
Jeg spørger høfligt om jeg kan få to stadionplatter, de returnerer med "det kan du ikke spise". Heldigvis var det kun den ene af dem, der var til mig.
Jeg får serveret mig en Frankfurter, et brød og en kold pilsner. I dressingsegmentet er det kogt ned til de tre vigtigste dyppelser til en platte. Pølseketchup, sennep og remoulade. Jeg tager alle tre på min pølsebakke og stiller mig hen til et bord, hvor tre andre mænd står og nyder deres platte. De får nævnt, at det er den, de kommer her for, og det forstår jeg godt.
Pølsen er stegt til perfektion, brødet er let ristet og øllen er kold. Jeg får sagt til dem, at hvis udvalget skulle udvides kunne det være flot med en ostepølse. De deler ikke samme holdning. Det vidst noget os by-bumser godt kan lide, for herude får man den helt klassisk.
Alt i alt er det en god servering, der efterlader Ceres parks stadionplatte i bakspejlet. 8/10 for serveringen. 10/10 for det hjemmelavet setup. Det gav den samme oplevelse, som når man får en pølse til en havefest, og det elsker vi alle jo.
2. Halvleg
“1 - 30 - 17 - 11 - 17 - overligger, minut 58", dette er gengivelsen af min første note fra 2.halvleg, som falder i det 58 minut. Det, jeg prøver at kortlægge for mig selv, er et indstuderet opspil, som starter nede hos Kasper Green, op på Lucas Miguel, videre til VSKs Bowen, som blot med et enkelt touch rør den og lægger den til rette for sin midtbane, løb, modtag igen, og afrundes med et giftigt svirp på overliggeren.
Smukt, effektiv og knivskarpt trænerarbejde.
Med sådan en fin udførelse af et så tydeligt indstuderet bevis, spreder gejsten og spil glæden sig selvsagt i truppen.
Ikke mindre end fem minutter senere, indløser VSK så den store gevinst for slid og hårdt arbejde, kølige Blend Istrefi gør det til 2-1.
Fortjent, og nu skal den ellers bare køres sikkert hjem.
I gættede det nok. 68 minut, et ligegyldigt frispark bliver tildelt Lyseng små 25 meter fra målet. Lysengs frisparksskytte sender et forfærdeligt skud afsted, som jeg vurderer har retning mod min kammerat, som står nede bag målet og venligt afleverer nogle af øllene tilbage til Vejlbys økosystem, tager en afretning i muren og efterlader Kasper Green chanceløs i buret.
2-2, 68 minutter spillet.
Nu skulle man ellers tro, at der kunne sprede sig en panik i det unge VSK hold. 2-2 med 20 minutter igen, og med et resultat, som slet ikke afspejler kampbilledet.
Det må føles som at fortære et gennem-grillet pølsebrød, uden dyppelse. Svær at sluge.
To minutter senere indfinder retfærdigheden sig heldigvis igen på kunstgræsbanen i Vejlby, hvor indskiftede Casper Gandrup gør det til 3-2, som også bliver dagens slutresultat.
Efter fire minutters tillægstid blæser Sigurd Kilden kampen af, og Lysengs drenge må dermed se sig slået i sæsonåbneren af et ungt og inspirerende VSK hold.
Der er grund til at tro på tingene i Vejlby her efter første spillerunde.
Klippen taler ud
Efter kampen for jeg fat på Kasper Green, han snakker meget om kampen og mener faktisk, at VSK på en anden given dag skulle have vundet 5-0.
Jeg var lidt mere nysgerrig på, hvordan sejren skulle fejres. Det var nemlig fredag aften, og der stod en smuk aftensol over Aarhus. det må da kunne lokke et ungt mandskab på sammenrustningstur i nattelivet. Det var han ikke meget for at snakke om, desværre for mig, men forhåbentlig til glæde for træneren. Jeg kan dog fortælle, at der ikke var nogen VSK spillere at finde på 'den sidste', og det hænger nok også sammen med, at de opererer med en aldersgrænse på 21 år.
Så vi må lade det gå hen i det uvisse, hvad der blev af drengene fra VSK.
Så selvom AGF tog livet af Sønderjyske og for engangs skyld underholdte publikum ude ved siden af tivoli, så var vi glad for beslutningen om at se VSKs sæsonåbner i Vejlby. Både spil, pølser og stemningen på langsiden var over al forventning, det er da et vaskeægte hattrick.
#VamosVSK