Elendig 1. halvleg og skandaløs afslutning på kampen, da VSKs 2. divisionshold var på besøg i Greve.

Vi fik også udlignet, endnu en gang var det velspillende Oscar Scott Carl, der var på pletten.
Desværre fik Greve herefter en omstillingsmulighed, og afslutningen, blev rettet af, af en VSK fod, og snød Mathias i målet, og nu stod der 3-2 til hjemmeholdet. Vi viste dog igen fantastisk moral og fortsatte dominansen og fik også både udlignet og bragt os foran 4-3 ved henholdsvis Mikkel Nygaard og René Nederby. 

Vi havde nu 3 ekstremt vigtige point på hånden, men pludselig fik Greve tilkendt et straffespark i kampens overtid. Bolden røg op på Valdemar Høghs arm, som var tæt inde til kroppen. Man ser dog tit disse straffespark blive dømt, og vi brokkede os ikke meget, når man tænker på, at vi med alt sandsynlighed lige har mistet 2 livgivende point i overtiden i en situation, hvor straffesparket både kunne dømmes og ikke dømmes. Der sker så det fantastiske at Mathias flot nupper straffesparket, og jublen bryder løs, da de 3 vigtigste point i VSKs korte historie er ved at være hjemme. 
Jeg har, bortset fra et enkelt år i 1. div og et i DS, været i denne række i 20 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende det, der skete i de næste 2 minutter. Linjedommeren opfinder pludselig, at straffesparket skal tages om, med den begrundelse at Mathias skulle være gået for tidligt frem. En ting er, at der ekstremt sjældent bliver dømt for det, men en anden og langt vigtigere ting er, at Mathias udelukkende bevægende sig på stregen. Men der var ikke noget at gøre, og Greve scorede på omsparket, selv om Mathias havde hænderne på. 

Med Næsbys og i særdeleshed Brønshøjs meget overraskende kæmpesejre ville 1 point ikke være nok, og vi var tvunget til at satse med det samme og smed alt frem. Dette gav omgående Greve en omstillingsmulighed, som de flot udnyttede og scorede til 5-4.

René Nederby, der 2 min. tidligere lå til at blive kampens matchvinder, lavede herefter en tackling fra siden, hvor han prøver at nå bolden, men han rammer manden, så et gult kort havde været ok. Kampens dommer vælger dog helt uforståeligt at hive det røde kort frem. Det får mig til at henvende mig til linjedommeren, der bare fortæller mig, at det er dommeren, der dømmer. Jeg siger så: "ja og du er jo ikke meget for at blande dig i afgørende ting.." hvorefter han kalder dommeren over, som bortviser mig, med den begrundelse at linjedommeren synes, jeg er irriterende.            Jeg kan så afsløre, at jeg den anden vej også synes, at manden der lige pludselig valgte at sende os meget tæt på DS, var en smule irriterende. 

Når dette er sagt, er det ikke kampen i Greve eller kendelser i denne eller andre kampe, der gør, at vi er langt fra overlevelse.
Nu gælder det de sidste 4 kampe, hvor vi skal forsøge at hente 12 point for at have en chance for overlevelse. Sker det ikke, må vi en tur i DS og sker det, er det udelukkende vores egen skyld, da vi på flere parametre ikke har været gode nok. Spillerne har ellers gjort, hvad de kunne og stor ros for deres indstilling i kampene. 
Jesper Højlund, har som cheftræner siden vinter, været et frisk pust med en masse gejst, seriøsitet og et nærmest sygeligt engagement, hvilket vi har brug for. 
Han overtog et hold, der kun havde fået 14 point og kun fik 6 med over. Desuden mistede vi flere store profiler på vores hold op til forårssæsonen, så det var en stor udfordring, vi stod over for.

Den person, der står med det største ansvar for en eventuel nedrykning, er undertegnede, da jeg som cheftræner i første halvdel af sæsonen og sportschef siden vinter selvfølgelig har sat et stort aftryk på holdet. Rykker vi ned, er jeg dog fuldstændig overbevist om, at vi kommer tilbage i 2. div. med det samme.

Men nu gælder det først og fremmest om at vinde de sidste 4 kampe og håbe på miraklet. Så længe muligheden er der, gør vi alt for at jagte den.